Betaler du for meget for et par ekstra centimeter?

Tag mål af ovnen

Vores ovne i husstanden bliver større – lidt ligesom tv’et også gør.

Ovnens volumen måles i liter, og det kan være svært at gennemskue, hvor meget plads de ekstra liter egentlig giver.

En til  to centimeter i ovnens højde giver ikke plads til en ekstra bradepande eller rist. Derfor vil du i nogle tilfælde kunne komme til at betale for ekstra plads, du ikke kan bruge i praksis.

Sammenligner du to ovne på fx 69 liter og 74 liter – og der er prisforskel – vil et målebånd hurtigt kunne afgøre, om du får mere værdi for pengene. 

Vores bedste råd er derfor at tage mål af ovnen, så du er sikker på at de ekstra liter giver dig mere tilberedningsplads.