Ofte stillede spørgsmål til vaskemaskiner og opvaskemaskiner

 

Hvorfor er mit service stadig vådt?

Er dit service stadig vådt efter end tørring, kan årsagen være manglende afspændingsmiddel. Har maskinen fået afspænding, så juster doseringen (hvis muligt) manuelt til det højeste niveau. Afspændingsmiddel sænker overfaldespændingen og gør tørringen mere effektiv.

Tørringen fungerer ved opvarmning af temperaturen i maskinen. Vandet fordamper, sætter sig på siderne af opvaskemaskinen og løber derfra ned i bunden af maskinen. Plastik opnår ikke samme temperaturer som glas og seervice, hvorfor du oftere vil opleve vådt plastik-service. Prøv at åbne din opvaskemaskine, når den er færdig med at tørre og lad servicet stå en times tid.

Skyller du dit service af før opvask, kan det være med til at forkorte programmet og sænke temperaturen, da maskinen registrerer, at servicet allerede er rent.  Når maskinen ikke de høje temperaturer, kan resultatet være vådt service. Skrab madrester af i stedet for at skylle - det sænker ovenikøbet dit vandforbrug .  

Hvorfor vil min vaskemaskine ikke starte?

Vaskeprogrammerne er indstillet til en bestemt belastning. Vælger du kun at vaske en enkelt bluse, vil de større vaskemaskiner ikke starte op eller ikke slynge tøjet. Vasker du fx uldtøj, kan du nemt lægge et håndklæde ind i tromlen og på den måde fylde op. I manualen kan du se, hvor mange kilo tøj, hvert program egner sig til.